madur ser ekki mikid af bornum her, samt eitt og eitt og morg raudhaerd og blodin eru full af frettum, eda ekki-frettum um Maddie, dag eftir dag. Svo er haustid komid, thad er svo skritid thegar eitt laufblad brytur ser leid, thad er einsog litid kraftaverk, orugglega rosahljod sem fylgir thessu og svifur til jardar. Thad var ein litil stelpa sem klappadi saman lofunum i lestinni og tha for eg lika ad gera thad, hun var fra Pakistan, eda sennilega Indlandi. Og brosti til min. Tha vard eg god manneskja.
En thad er serstaklega eitt tre nuna sem er einsog standi i ljosum logum.
Gerast áskrifandi að:
Birta ummæli (Atom)
Engin ummæli:
Skrifa ummæli